Når åben ild lokker en voksen til at lege med ler.

Min lyst til at arbejde med raku-brænding opstod i efteråret 2008. Jeg havde på daværende tidspunkt været sygemeldt med alvorlig stress igennem længere tid og nærmede mig uundgåeligt en førtidspensionering.

At tanken opstod havde flere årsager. Min mand og jeg havde netop købt et ældre svensk fritidshus hvor de gamle ildsteder stadig var intakte.

Jeg har altid været fascineret og tiltrukket af ilden. Så da jeg nu sad ved min første selvejede åbne pejs, begyndte jeg at fantasere om, hvad jeg kunne bruge ilden til - ud over opvarmning, hygge og fascination. 

Samtidig havde jeg også behov for at finde en erstatning for det tabte arbejdsliv - noget meningsfyldt at stå op til - men hvor jeg nu selv bestemte både tid og tempo.

Yderligere var min kreativitet så småt ved at "vågne op igen", efter at have været fraværende gennem længere tid netop pga. stress.

Jeg tænkte i starten bare på enkle "ting formet i ler", som så blev lagt i pejsen og brændt. F.eks. perler og små hekse ligesom i Sankt Hans bålet.  

- "Pejseilden og min livssituation blev således min inspiration til at begynde arbejdet med keramikken" -

Den åbne pejs efter at "Keddy-indsatsen" er blevet isat.

Fritidshuset hedder i virkeligheden "Furutorpet", men det er næsten umuligt at udtale, så vi kalder det "Rombergshytten" - til minde om den forrige ejer litteraturprofessor og forfatter Bertil Romberg.

Jeg prøvede faktisk at raku-brænde føromtalte ler-perler i pejsen, efter at vi havde fået sat en pejseindsats i. Eksperimentet lykkedes også og gav mod på mere - meget mere. Men jeg fravalgte dog hurtigt eksperimenterne med husets primære varmekilde. Der er trods alt tale om et særdeles tørt og brændbart træhus. 

Når man (igen) brænder for noget.

Jeg valgte i stedet at afprøve keramikken mere seriøst ved - et år senere i sensommeren 2009 - at tilmelde mig et modul i "Keramik og stentøj" hos LOF Slagelse. Underviser var Mette Gustafsson, og kurset kan varmt anbefales.

Kort fortalt: Da jeg nogle uger senere stod med mine første færdige arbejder i hånden, var jeg sikker i min sag:

          - "Det her brænder jeg for ! " -     

Jeg valgte herefter at gå solo, og overvejede indledningsvis selv at bygge en brændefyret jordovn. Men de nedbørsrige somre 2009 og 2010 fik mig på andre tanker. En våd jordovn er ikke meget bevendt. 

Jeg besluttede at anskaffe to ovne.

Min SKUTT 120 l top-loader el-ovn fra Cerama - www.cerama.dk

Derfor endte mine overvejelser med at jeg i efteråret 2009 anskaffede min toploader elovn til forglødning og stentøjsbrænding. - Indrømmet en noget dyrere løsning, men dejligt effektiv uanset vejret.

Efter at have haft et spændende og lærerigt år på egen hånd med keramikken generelt og stentøjs-brænding i særdeleshed, supplerede jeg så, i efteråret 2010, med en mobil raku-ovn, lavet af en gammel olietønde. - Den er grim som "arvesynden", men der kommer de smukkeste rakubrændte ting ud af den. 

Så efter et års selvdisciplin med at lære de grundlæggende teknikker, var jeg nu nået til det, jeg hele tiden havde villet: RAKU!

Læs mere på næste side "Hvor begynder man."

Min ombyggede olietønde/rakuovn fra KG-raku - www.kg-raku.dk