Unika keramik og akvarel.


Keramikæbler.



  • Jeg kalder også mine keramikæbler for "gemmeæbler", fordi de er langtidsholdbare.
  • Nogle af keramikæblerne er blot til pynt, sådan som de er.
  • Dem i filigran har jeg lavet med hul bund, så de kan bruges som små lyslygter, sat over et tændt fyrfadslys.
  • Disse lyslygteæbler fremstiller jeg i hhv. rakufiligran og porcelænsfiligran.
  • Selv foretrækker jeg dem i rakufiligran, da det er praktisk, at de allerede er sorte (rakusodede) indvendig.

 

Stk. pris (inkl. moms) DKK 300,-


Inspirationen til mine gemmeæbler.


Et maleri af Ljungbymaler Sven Ljungberg har inspireret mig til mine "gemmeæbler". Hans æbler er dejligt røde og friske som de står i spånkurven.

 

Mine er mere som jeg husker min barndoms gemmeæbler, som stod i trækasser mørkt og køligt. Man fik i skyndingen nemt fat i et æble, der var over datoen og derfor muggent eller direkte råddent. Nogle af mine "gemmeæbler" ligner disse, men uanset udseende, så kan de alle gemmes i det uendelige.

 

Jeg oplevede Sven Ljungberg i efteråret 2009, da der var fernisering på sommerens produktion af Italiensmalerier. - Han drog, i en alder af næsten 90 år, stadig hver sommer til Italien for at male - og han var meget produktiv. I sommeren 2010 døde han, efter kortvarig sygdom, under opholdet i Italien.

 

Jeg kendte ikke manden personligt, men hans malerier taler til mig, og jeg møder dem heldigvis overalt i byrummet i Ljungby - inde såvel som ude.


Unika keramik og akvarel.

Susanne Enøe Hansen, Odensjövägen 26, SE-341 71 Lidhult
Ikonerne fører til nyhedsbrev, facebook, instagram og min svenske hjemmeside.
Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk