Jeg bruger flere forskellige lertyper til mine arbejder i pladeteknik og modellering - se hvilke længere nede under favorit-lertyper.
Derudover udvalgte glasurer som jeg for stentøjs-glasurernes vedkommende køber færdigproduceret i pulverform til opblanding i vand. Mine raku-glasurer laver jeg selv af indkøbte råvarer (forhandleroplysninger, se note 3).
Nogle få raku-glasur-opskrifter finder du også længere nede.
Mit værktøj er en blanding af professionelt pottemagerværktøj og hvad jeg selv finder på at anvende fra...
F.eks. kan man ved pladeteknik sagtens bruge en billig kagerulle til at rulle leret ud med. Men den dag man står med en lerrulle med stålkuglelejer, så oplever man glæden ved at have kvalitetsværktøj, for udrulningen bliver lettere og arbejdsglæden derfor større.
Det allervigtigste og grundlæggende værktøj er imidlertid dine egne hænder og fingre, hvor eneste kvalitetskrav er, at de er "skruet nogenlunde rigtigt på".
Her er krukken efter at den er taget af formen, samlet med slikker og tørret, derefter forglødet og siden glaseret med Hawaiian Copperblue. Til sidst er krukken rakubrændt efterfulgt af en let reduktion (avispapir) i en beholder med låg på.
Da jeg arbejder meget med pladeteknik (se nærmere under ordforklaring), har jeg brug for forme til mange af mine emner.
De fleste af disse forme har jeg i forvejen, f.eks.:
Det er underordnet hvilket materiale formen er lavet af, blot den er rimelig formstabil. Har jeg ikke en passende form, så laver jeg den selv i karton, som jeg klipper ud og derefter taper sammen. F.eks. er mine kamæleoner lavet i pladeteknik over en hjemmelavet kropsskabelon i karton. - Hale, hoved og ben er modelleret op og efterfølgende sat på.
Inden jeg anvender formen, dækker jeg den først af med husholdningsfilm. Dette er vigtigt, for at leret ikke skal klæbe fast til formen.
Min anden mest brugte teknik er modellering. Hertil anvender jeg ligeledes en blanding af professionelt og forhåndenværende værktøj. Hvor hænderne igen er absolut primære arbejds-redskaber til at ælte, forme og modellere med.
Til en begyndelse behøver du ikke ret meget i hverken materialer eller værktøj - Din første indkøbsliste ser måske sådan ud:
Nedenstående har du nok i forvejen:
Senere får du sikkert brug for:
*) (Tilføjelse pr. 28-9-12): Erstat gerne sigten med en stavblender, det er hurtigere og virker lige så godt.
Mine favorit-lertyper til stentøj, porcelæn og raku:
Til stentøj: Cerama stentøjsler 1109 - Cerama stentøjsler 1153 - Cerama stentøjsler 1426
Til porcelæn og porcelæns-filigran: Cerama Paperclay Porcelænsler (Scarva Flax) 1393 .
Til raku: Cerama stentøjsler 1153 - Cerama stentøjsler 1109 - Cerama Paperclay porcelænsler (Scarva Flax) 1393.
Til raku-filigran: Cerama Paperclay Porcelænsler (Scarva Flax) 1393.
Stentøjsler 1153 er altså en af mine favoritter til både stentøj og raku, bortset fra til nøgen raku. Den er nemlig tilbøjelig til at bliver hud- eller ferskenfarvet - samme farve, som når den kommer fra forglødningen. Det skyldes at temperaturen ved rakubrændingen svarer omtrent til temperaturen ved forglødningen. Så medmindre man specielt ønsker denne farve, så er anvendelse af f.eks. KM 0545 at foretrække her.
Til mine filigran-arbejder er 1109 og 1393 favoritter. De tåler begge både stentøjs-, porcelæns- og raku-brænding.
Se evt. mere om nøgen raku i afsnittet Min raku.
OBS: Ovenstående lertyper er ikke nødvendigvis egnede til også at dreje i, f.eks. papirler frarådes til drejning.
Mine favorit-glasurer til stentøj og raku:
Til stentøj: Cerama 1390 - Cerama 1359 - Cerama 1348 - Cerama 1362 - Cerama 1339 - Cerama 1313 - Cerama 1350 - Cerama 1322.
Til raku blander jeg selv glasurer af råvarer jeg køber hos Cerama.
Raku-glasur-opskrifter har jeg bl.a. fra:
www.keramikglasur.dk - en ny (foråret 2013) dansk database etableret af Claus Domine Hansen. Her finder du også stentøjsglasurer m.m.
www.raku-keramik.dk - en rigtig god dansk hjemmeside om raku, som Lars Bøgner står bag. To af mine mest anvendte raku-glasurer har jeg fra ham.
De raku-bøger, som jeg har indkøbt (se litteraturliste)
www.garyrferguson.com - en amerikansk hjemmeside jeg varmt kan anbefale. - Lad Google oversætte siden for dig, hvis du ikke er så sprogkyndig.
Bag hjemmesiden står forfatteren til "min bibel" "Raku Secrets". Selvom han har skrevet og sælger bøger om raku, så deler han også gavmildt ud af tips og tricks inkl. glasuropskrifter på hjemmesiden.
OBS: Jeg har regnet på det, og det er faktisk noget billigere i råvare-indkøb at anvende amerikanske raku-glasur-opskrifter, end dem vi sædvanligvis bruger i Danmark/Europa.
Hvidkrakelerende:
Fritte 169 (Cerama) 100
tinoxyd 20
bentonit 2
Kobber-cobolt (glossy):
Fritte 169 (Cerama) 100
Koboltkarbonat 1,5
kobberkarbonat 6
bentonit 2
Hawaiian Copper Blue eller Irenes Red (semi-glossy):
Gerstley borate 80
benaske 20
kobberkarbonat 5
koboltkarbonat 2,5
tinoxyd 1,3
Black - Chris Thompson´s (glossy):
Nepheline Syenite 20
Gerstley Borate 50
manganoxyd 4,5
koboltoxyd 4
kobberkarbonat 4,5
rød jernoxyd (syntetisk) 3,5
NB: Alle opskrifter har jeg ændret på et eller flere punkter ift. de originale - lige pånær den hvidkrakelerende som er Lars Bøgner´s (www.raku-keramik.dk) uden ændringer - og som stadig er min favorit-glasur blandt de hvide.
Ved pladeteknik kan du nemt skabe en speciel overfladestruktur, allerede under udrulning af leret.
Som underlag udvælger du et stykke stof eller andet med overflade-struktur. F.eks. giver groft sækkelærred en grov stoflig struktur.
Prøv f.eks. også tapet-rester med struktur, men pak ind i husholdningsfilm først.
Køb et skrivebordsunderlag i plast og sy betræk til det i det stof, du vil anvende til udrulningen.
Sy betrækket som var det et hovedpudebetræk, lige til at trække på. Men så det er stramt, for det udvider sig, når det bliver vådt.
Nu er det meget nemmere at undgå folder under udrulningen, og det er nemt at flytte rundt med en plade udrullet ler på underlaget. Leret slipper nemmere og du slipper for at se på trævler og krøllede klude. Desuden er betrækkene nemme at vaske. - Så sy bare flere efterhånden som du finder frem til dine yndlingsstoffer/-strukturer.
Når du arbejder med ler bliver der undervejs nogle rester. Disse kan du lade tørre og efterfølgende anvende til slikker, ved at røre op med vand. Men har du slikker nok i forvejen, er det bedre straks at pakke ler-resterne i plast eller en beholder med låg.
Forstøv evt. lidt vand på ler-resterne med en blomsterforstøver, hvis leret virker lidt tørt. Så kan det efterfølgende æltes og rulles og anvendes igen = intet spild.
Samme blomsterforstøver er også god til fugtning af emnet under arbejdet, samt til fugtning af en form før den pakkes ind i husholdningsfilm. Filmen hæfter i så fald nemmere til overfladen. Teknikken kræver selvfølgelig at formen tåler vand.
Sørg for at have gips-, træplader eller lignende, tilskåret i forskellige størrelser, til rådighed. Disse opbevarer du dine emner på, både under forarbejdningen som under tørreprocessen. Så undgår du at håndtere emnerne mere end højst nødvendigt og minimerer trykskader o.l. Læg gerne avispapir imellem emnerne og pladerne, det er godt til at suge overskydende fugt og mindsker risikoen for at pladerne slår sig.
Når et emne er færdigbearbejdet, hvilket kan tage fra timer til dage, så skal det helst have lov til at tørre langsomt. Derfor stiller jeg det køligt og helst med et stykke plastik over de første par dage. Specielt ved pladeteknik, hvor der bruges slikker til at samle delene, er det vigtigt med lang tørretid. Det gør emnet mere robust, mindsker revnedannelser og at der opstår skævheder pga. uens tørring af emner med varierende godstykkelse.
7) Hårtørrer.
Med omtanke kan du bruge en hårtørrer, hvis du har akut brug for hurtig tørring af mindre områder på et emne. Eksempelvis hvis emnet er for vådt til at kunne bære sig selv.
Tør i så fald kun så meget at det lige kan holde sig oprejst. For som udgangspunkt er det sikreste for et godt slutresultat altid langsom og naturlig tørring.
Tilføjelse pr. 22-2-13: Min erfaring er, at spinkle emner i papirler nemmere tåler en hurtig føntørring.
Efter gennemtørring af emnerne, skal det igennem første brænding - forglødningen - typisk ved 1000 grader C. Det gør jeg i min 120 l toploader elovn (fra Cerama), hvor jeg sædvanligvis bruger standardprogrammets normalforglødning. Modsat glasurbrændingen kan man her stille tingene tæt sammen, og robuste emner kan stables. Så der kan være mere i ovnen.
Når emnerne er kølet ned efter forglødningen er de klar til glasering.
Jeg bruger flere forskellige teknikker - sammen og hver for sig - herunder overhældning, indhældning, neddypning, afmaskning, påføring med øresprøjte og svamp (se ordforklaring næste side for uddybning af begreberne).
En rigtig god hjælp til valg af stentøjsglasur, er at jeg har lavet nogle glasurprøver på de forskellige lertyper jeg arbejder med. Så er det nemmere at vælge lertype og glasur helt fra starten af opgaven. Det gør også sammensætningen af flere glasurfarver betydeligt nemmere. Stentøjsglasurer er ret forudsigelige, så et bestemt udseende kan derfor planlægges.
Modsat er det med rakuglasurer, de arter sig aldrig helt ens fra gang til gang - så her er der ingen ide i, at lave små brik-glasurprøver. I stedet laver jeg prøver med 3-4 forskellige glasurer i opdelte felter på samme emne, f.eks. en lille krukke. Så får glasurerne nøjagtig samme vilkår under brænding og reduktion og kan bedre sammenlignes.
Log-bogføring alternativ til "glemmebogen".
Jeg fører logbog over det meste jeg laver og altid over mine prøver. Specielt når det er raku jeg arbejder med, er jeg omhyggelig med at notere alt ned undervejs. Det er en stor hjælp til senere, når jeg f.eks. ønsker at "efterligne" et glasur-resultat jeg har haft før. Ved raku er det umuligt at opnå nøjagtig samme resultat to gange, men ved at sørge for ens betingelser, kan man nemmere skabe noget der ligner.
For at det skal være mest muligt sammenligneligt, nemt at finde tilbage til og ikke alt for tidskrævende hver gang, har jeg lavet to skemaer til dette lidt trælse administrative arbejde - et til mine stentøjsbrændinger og et til mine rakubrændinger.
Skemaerne, såvel nye blanke som tidligere udfyldte, opbevarer jeg i en fanebladsopdelt brevordner, som er med mig udendørs, når jeg rakubrænder. Så kan jeg notere ned undervejs i arbejdet, når der er en ledig stund.
Du kan se og kopiere de to logskemaer via linkene ovenfor. - Eller bedre endnu, du kan lave dine egne skemaer, som passer til dig og den detaljeringsgrad du ønsker.
Tips nr. 7: Anvendelse af stavblender ved klumpet glasur.
En glasur der har stået i længere tid, kan ved oprøring vise sig at være så grynet, at den skal igennem en møjsommelig ny sigtning. En dag jeg var lidt doven, fik jeg ideen at prøve at bruge en gammel el-stavblender i stedet for, og se hvad der skete ved det. - Der skete det, at grynene var pist væk og ideen er hermed givet videre.
- Man kan virkelig bruge mange ting fra køkkenet i arbejdet med leret!
Et par ideer, hvis du vil dekorere din keramik.
Hvis du ønsker dekoration på dine emner, så har du også her mange muligheder. Alt efter motivets art kan du glasere på fri hånd med anvendelse af blød pensel, svamp, eller øresprøjte. Men du kan også anvende en blyant eller pencil til at tegne op med først. Hvis du har brug for lige linier så brug gerne en lineal, eller på buede overflader et centimetermål som hjælpeværktøj til at tegne efter. Hvis du fortryder, så visker du bare ud igen med en fugtig klud.
Når du er tilfreds med dit motiv, så vælger du om du vil glasere frit ift. tegningen eller først afmaske med en afmaskningsvoks. Ved den frie glasering kan du altid skrabe glasurløbere væk igen med en egnet kniv, træspartel, hård pensel eller andet. Ligesom du også kan starte med at helglasere dit emne og så skabe dekorationen til sidst ved at skrabe i den tørre glasur.
Så ting fra kontoret, syæsken m.m. finder altså nemt anvendelse i legen med leret.
I øvrigt så er dekoration af keramik en hel verden for sig med rigtig mange forskellige muligheder, som jeg senere vil følge op på. Indtil da finder du lidt supplerende information under ordforklaring.
Det er altid spændende at se hvad ovnen indeholder efter endt brænding. Er det lykkedes, er det som forventet eller måske noget nyt, uventet og spændende?
Stentøjs-glasurbrænding.
Efter glaseringen er emnerne klar til den sidste brænding - glasurbrændingen - typisk ved 1250 grader C.
Da glasuren nemt beskadiges og skaller eller smitter af på dette stadie før slutbrændingen, er det om at "holde tungen lige i munden" ved flytning af emnerne, og når de sættes ned i ovnen.
Det er altid noget af et puslespil, at få placeret så meget som muligt i ovnen, men uden at tingene rører ved hinanden og "klistrer sammen" under glasurbrændingen.
Det er anbefalelsesværdigt for ikke at sige nødvendigt at give ovnpladerne en grundig omgang pladevask/separator og lade dem tørre igen, inden man anvender dem ved glasurbrændingen. Så får de et betydeligt længere liv, fordi glasurdryp nemt kan skrabes bort igen uden at ødelægge ovnpladen.
Mine bedste tips til dato med udgangspunkt i egen erfaring.
Som med så meget andet - stol ikke på alt hvad du læser og hører (heller ikke nødvendigvis ovenstående) - Gør meget hellere dine egne erfaringer, ofte er tingene slet ikke så indviklede og besværlige, som de nogle steder bliver beskrevet. - Og det der fungerer perfekt for den ene er ikke nødvendigvis optimalt for den anden, fordi vi alle har forskellige måder at indlære og arbejde på.
Vi er alle unikke og har hver især vores unikke formsprog og udtryk. Så lad dig inspirere af andre, men skab dit eget - for du kan godt, det er meget sjovere og livet er for kort til "kopivarer."
Spring ud i det! - Ved at eksperimentere finder du sandsynligvis en ny måde at gøre tingene på - din helt personlige og unikke måde!
Eksperimentet - med det gamle trillebørhjul her - består i at udsætte de tynde rakusejl for vind og vejr året rundt. Raku tåler hverken sol eller frost, siger de. - Jeg vil gerne selv erfare hvor grænsen går.
Eksperiment og nyskabelse - en daglig glæde og udfordring.
Glem derfor ikke at eksperimentere og prøve nyt. Det kan være fristende at gentage det sikre, det som lykkes hver gang. Det er der for så vidt heller ikke noget i vejen med, bortset fra at det hurtigt bliver til stilstand og derfor gabende kedsommeligt.
Det er i udfordringen af materialet og ideerne at gnisten bevares og det unikke resultat opstår. Det er undervejs i processen med at skabe noget nyt at spændingen, optagetheden og følelsen af at være levende og til stede i nuet er størst. Det er her følelsen af lykke opstår i glimt.
Lyt gerne til hvad andre siger, men gør ikke deres erfaringer til dine begrænsninger. Sæt dine tanker, ideer og teorier fri - afprøv dem uden at tænke for meget på hvad der håndværksmæssigt og teknisk er muligt, for det umulige findes ikke, før du selv har afprøvet grænserne.
Kombinationen af materialet, dine ideer, din kreativitet, din personlighed, fingersnilde, vovemod og tilfældigheder kan føre til det mest utrolige.
Den bedste sikkerhed, uanset hvad du laver er almindelig opmærksomhed og forsigtighed under arbejdet. Det gælder også undervejs i en keramik-produktion. Det du kan komme til skade med er f.eks. værktøjet (en pottemagerkniv kan også skære), glasuren, varmen fra keramikovnen og åben ild under raku-reduktionen.
Hvis du selv tilbereder glasuren fra pulverform, så vær opmærksom på hvor meget det støver og brug helst et åndedrætsværn. - Uanset om glasuren indeholder giftige ingredienser eller ej, er der ingen grund til at eksperimentere med helbreddet. Start evt. med et billigt engangs-åndedrætsværn - det gjorde jeg selv. Men nu anvender jeg en halvmaske med dobbelt filterholder og udskiftelige filtre. Det føles mere sikkert, er mere behageligt at have på og også meget nemmere at trække vejret igennem.
Hvis du er generet af røgudviklingen under reduktionen ifm. rakubrændingen, så brug også åndedrætsværnet her.
Jeg gennemførte mine første raku-brændinger uden sikkerhedsbriller. Men efter tilbagevendende situationer med skiftende vindretninger og svidende øjne pga. røgudviklingen under reduktionen, samt et enkeltstående tilfælde af svedne øjenbryn og -vipper, fordi jeg kiggede "for dybt" i selve rakuovnen, så bærer jeg altid tætsluttende sikkerhedsbriller nu.
Hvis du er brillebærer i forvejen, så vælg en sikkerhedsbrille, som dine almindelige briller kan være inden i. Og køb gerne sikkerhedsbrillen samtidig med åndedrætsværnet. Så kan du nemmere sikre dig, at du kan have begge dele på samtidig.
Brug gummihandsker når du glaserer, hvis du har megen direkte kontakt med glasuren, f.eks. hvis du bruger hænderne fremfor en glasurtang ved neddybning. Brug dem evt. også når du vasker raku-brændte emner af efter nedkøling i vand.
Brug gerne almindelige arbejdshandsker under selve rakubrændingen, men skift til lange svejsehandsker eller brandhandsker, når du skal have dine emner ud af den glohede rakuovn (800-1000 grader C). Selvom du bruger lange rakutænger til at tage emnet op med, så er strålevarmen enorm, og når du sætter emnet i reduktionsmaterialet skabes der lynhurtigt ild og slikkende flammer.
Brug igen fornuften. Det er fornuftigt at være helpåklædt. Dvs. ingen bare arme eller ben uanset vejret i øvrigt. Selv en tynd langærmet bomulds t-shirt tager meget af for strålevarmen. Anvend tætsiddende tøj (flagrende gevandter er bandlyst) og helst i naturmaterialer (bomuld og uld) - de fleste syntetiske stoffer smelter og brænder på et splitsekund og yder derfor ingen beskyttelse - tværtimod....
Hav solidt og lukket fodtøj på. Det føles mere sikkert end bare tæer i sandaler. Jeg har faktisk prøvet det - man kan komme til at tabe et glødende emne mellem rakuovn og reduktion. Og det er helt sikkert ikke behageligt, hvis der kommer et par bare tæer imellem - det har jeg heldigvis ikke prøvet.
Sehler Keramik v/Susanne Enøe Hansen, Egebjergvej 47, Sørbymagle, DK-4200 Slagelse - Tlf.: +45 30 24 65 01 - E-mail: sehlerkeramik@gmail.com