Susanne Enøe Hansen



Nogle vigtige keramiske fagudtryk - en alfabetisk ordforklaring for begyndere.


Afmasknings-teknik:

 

Se nedenfor under påførings- og afmasknings-teknik.

 

Antibundfældnings-middel:

 

Glasurer er tilbøjelige til at bundfælde, nogle mere og hårdere end andre, og specielt hvis de står ubenyttet i længere tid. Ved at tilsætte ABM (anti-bundfældnings-middel) fra start er det nemmere at røre glasuren op igen senere. ABM fås i flydende form eller i pulverform (bentonit).

 

Chamotte:

 

Korn af brændt ildfast ler. Leret knuses og materialet tilsættes rå ler for at give styrke og plasticitet.

 

Flydetal:

 

En glasur har et vejledende flydetal, som er en god begyndelse. Men ændres flydetallet i op- eller nedgående retning kan andre glasurfarver og -effekter opnås. Flydetallet måles med en flydevægt (se nedenfor). Hvis en glasur har stået i længere tid, så er det en god ide efter oprøringen at checke flydetallet og tilføre mere vand om nødvendigt.

 

Flydevægt:

 

Minder om et klassisk thermometer. Flydevægten er en aflang luftfyldt glascylinder, som er bred og tung forneden. Den er inddelt med en skala fra 40 til 60. Den nedsænkes i den oprørte glasur og synker lodret i og stiller sig et sted på skalaen. Man regulerer nu til ønsket flydetal ved at røre mere vand i. Da man ikke hurtigt kan fjerne overskydende vand igen, er det klogt at øge vandmængden i små doser ad gangen. 

 

Forglødning:

 

Forglødningen er den første brænding efter at et leremne er tørret helt op. Ved stentøjsler typisk ved 1000 grader C.  Efter forglødning og afkøling er emnet klar til næste trin - påføring af glasur.

 


 

Glasering: Se nedenfor og under påførings- og afmasknings-teknik.

 

Glasur-tilberedning:

 

Man kan købe færdigoprørte glasurer, men de fleste køber glasuren i pulverform til oprøring i vand, eller de blander selv råvarerne efter en given opskrift. 

NB: Af sikkerhedsmæssige hensyn, så husk både åndedrætsværn og gummihandsker. For det støver en del når man tilbereder glasuren og indeholdet er ofte sundhedsskadeligt eller direkte giftigt. Brug også gummihandskerne, når du glaserer, hvis du har hænderne i direkte kontakt med glasuren. 

 

Ved små portioner (100-500 g glasurpulver) er det nemmest at anvende et forhenværende syltetøjsglas eller lignende med et tætsluttende skruelåg. Man kommer vand og glasur i og ryster glasuren som var det meljævning. Meget enkelt ved de fleste glasurer. Nogle skal dog også sigtes før brug. Det ser du hvis glasuren virker grynet.

 

Ved lidt større portioner (op til 2 kg glasurpulver) er det nemmeste en 2-5 l plastspand med tætsluttende låg (ny eller genbrug igen). Man kommer først vand i spanden og rører så glasurpulveret i lidt efter lidt med et almindeligt håndpiskeris. Ligesom ovenfor kan sigtning komme på tale. 

 

Ved store portioner (2-5 kg glasurpulver) samme fremgangsmåde som ovenfor blot en større spand og evt. hjælp af en boremaskine med en malingsomrører påsat. Men  vær opmærksom på, at sidstnævnte kan sprøjte en del.

 

Uanset mængde af glasur er det en fordel at tilsætte anti-bund-fældningsmiddel (se andetsteds).

 

Husk at mærke dine glasurer grundigt, for så er du aldrig i tvivl om hvad spandene indeholder. Og opbevar dem køligt, så fordampningen bliver minimal.

 


 

Læderhårdt:

 

Et leremne bliver læderhårdt i løbet af tørreprocessen. Hvor hurtigt afhænger af størrelse, rumtemperatur og luftfugtighed, samt hvor meget emnet er dækket af. Men typisk tager det fra 1-8 døgn.

 

Når emnet er læderhårdt er det klar til videre-forarbejdning, f.eks. samling af delelementer med slikker eller udskæringer med kniv. 

 

Modellering: 

 

Æltning som ved pladeteknik, derefter fri forarbejdning med hænder og værktøj: Udrulning i hånden af kugler, pølser o.l., sammensætning af delene, med eller uden anvendelse af slikker.

 

Videreforarbejdning med kniv eller andre redskaber, når emnet er blevet læderhårdt.

 

Slutforarbejdning, når emnet er tørt, igen med redskaber eller sandpapir. Måske afvaskning med svamp og vand, for mere rustik overflade ved lertyper med meget chamotte.  

 

Nøgen raku:

 

Speciel glaseringsteknik hvor glasuren før reduktionen krakelerer og efter reduktionen falder helt af. Er uddybende beskrevet under afsnittet: Min raku.

 

Pladeteknik:

 

Efter en grundig æltning - eller det nemmere alternativ, tabt på et stykke plastik på gulvet adskillige gange - rulles leret ud med en kagerulle/lerrulle på et stykke stof, således at det ikke klistrer til bordet.

 

Ved ønske om ensartet og/eller bestemt tykkelse rulles ud over et par parallelle trælister, som har den ønskede højde. Undervejs tages leret af stoffet og vendes, før der rulles videre.

 

Efter ensartet udrulning kan leret rives af eller skæres ud i stykker, alt efter formål. - Til nogle ting kan det være fordelagtigt at lade det udrullede ler tørre lidt før udskæring og anvendelse. 

 

Hvis ønsket f.eks. er et fad, så brug et fad som form. Pak fadet ind i husholdningsfilm, så leret ikke klistrer fast, og placer leret i fadet og arbejd videre med det heri. Sørg for at trykke leret grundigt sammen ved evt. samlinger, da der ellers kan opstå revner under tørringen eller forglødningen. Hvis der opstår fordybninger undervejs, fyldes de efter med ler indtil overfladen er ensartet. 

 

Nu stilles fadet til tørring i formen, helst køligt og tildækket og indtil det er læderhårdt og kan bære sig selv (tager mindst et døgn alt efter forholdene). Så vendes det forsigtigt ud, og bagsiden kan bearbejdes, herunder samlingerne. Når det er gjort, skal der måske sættes en fod på. Den er i så fald lavet i forvejen og sættes på med slikker efter opkradsning af overfladerne. 

 

Pladevask/separator:

 

Kan købes færdigt, men man kan også selv lave det af 50% cirkonsilikat og 50% aluminiumsoxyd, der blandes med vand til en tynd grød, som males på ovnpladerne i flere lag på kryds og tværs. Dette for at forhindre glasurdryp i at ødelægge pladerne.

 


 

Påførings- og afmasknings-teknik:

 

Overhældning, hvor man anvender en kande med tud og af passende størrelse og hælder glasuren ensartet over emnet, mens man drejer det rundt. Det er ikke så nemt, som det måske lyder. Så hvis man er begynder, kan man træne først med almindeligt vand over en lignende genstand, indtil man synes man har teknikken.

 

Indhældning, hvor man hælder glasur ind i en skål f.eks. og så roterer og vipper skålen, så hele overfladen når at få et ensartet lag glasur. Ligesom ovenfor kan træning med vand først anbefales.

 

Påføring med øresprøjte, bruges ved mindre arealer, eller hvis man ikke har glasur nok til ovennævnte teknikker. Teknikken er lidt vanskelig og kræver påføring i både horisontal og vertikal retning for tilfredsstillende slutresultat.

 

Påføring med svamp, giver ved nogle glasurer spændende overflader med stor farvediversion. Svampen (bedst er en natursvamp) dyppes i glasuren og trykkes af på emnet i mere eller mindre overlappende grad. Arbejdsgangen gentages indtil hele emnet har fået glasur nok.

 

Alle ovenstående teknikkerne kræver at man arbejder hurtigt, da glasuren tørrer hurtigt og et ensartede lag er vigtigt for resultatet. 

 

Afmasknings-teknik, benyttes før glasering og hvor der ønskes glasurfri områder, hvor leret enten skal stå nøgent eller en anden glasur skal påføres.

 

Til teknikken kan anvendes færdig afmaskningsvoks eller træk-af-voks. Begge dele påføres med pensel. Det er tilladt først at tegne motivet op med en almindelig blyant eller 0,5 mm pencil.

 

Man kan også bruge avispapir til afmaskning. Man river, klipper eller stanser sit motiv ud i papiret, som efterfølgende gøres vådt og nu let klæber til emnet. Påfør derefter glasur med øresprøjte eller svamp, og med en lille overlapning omkring udklippet. Til sidst fjernes udklippet igen med en pincet og det afmaskede motiv står tilbage.

 

Bortskrabning, kan i mange tilfælde erstatte afmaskningsteknikken ovenfor. Man skraber simpelthen den helt optørrede glasur væk fra de ønskede områder - på fri hånd eller over en skabelon. Ved bortskrabning er forskellige modelleringsværktøjer af træ mest anvendelige. Knive og syle m.m. kan også bruges, hvis man kan klare skrabelydene.

 

OBS: Undgå at indånde støvet, som opstår ved bortskrabning. Det sikreste er at bruge et åndedrætsværn.

 


 

Raku:

 

En 450 år gammel japansk brændingsteknik, som i vestlig udgave er tilføjet forskellige variationer af reduktion (se nedenfor).

 

Rakubrændte emner er pga. lavere brændingstemperatur (900 - 1000 grader C) ikke så hårdføre som stentøj (brændt ved ca. 1250 grader C) og er ikke vinterhårdføre udendørs. (Se mere i afsnittet: Min raku).

 

Reduktion:

 

Det der sker med et raku-emne, efter at det er taget ud af ovnen.

Der opstår en efter-brænding, når det glødende emne placeres i en beholder med reduktionsmateriale (f.eks. savsmuld). Der smides mere reduktionsmateriale over så ilden lukkes inde og nu brænder videre under forhold med ingen eller meget lidt ilttilførsel. Der lægges evt. også låg på. Denne efter-brænding påvirker glasuren og afgør i sidste ende farven ved en række glasurer. (se mere i afsnittet: Min raku)

 

Sigtning af glasur:

 

Hertil bruges en finmasket si (60 eller 100 mesh maskefinhed). Glasuren sigtes over en spand ved hjælp af en opvaskebørste, som føres forsigtigt frem og tilbage over sien, så klumperne efterhånden opløses og arbejdes igennem nettet. Man må ikke presse for meget for så kan nettet blive ødelagt.

I stedet for den langsomme sigtning, kan en stavblender anvendes. Det går noget hurtigere, men pas på, for der opstår nemt luftbobler i glasuren, som så skal stå og hvile sig for at boble af igen.

 

Silimanitplade:

 

Ovnplade af silimanit som tåler de høje temperaturer ved stentøjsbrænding.

 

Slikker:

 

Ler opløst i vand, så det bliver til en tyk grød, som bruges til at samle enkeltdele med. Disse kradses først op på samlefladerne med en gaffel eller lignende. Slikkeren bruges nu som lim/spartelmasse. 

 

Stentøj:

 

Hårdt brændt (1250 grader C), varme- og frostsikker keramik.

 

Unika:

 

Begrænset produktion, alt er signeret og ikke to ting er ens.

 


 


 < Forrige side          ^ Tilbage til top          > Næste side


 

Keramiker Susanne Enøe Hansen

Odensjövägen 26, SE-341 71 Lidhult
ÅBENT: Fredag, lørdag og søndag kl. 11.00 - 16.00 (uge 25 - 35) - og året rundt efter aftale.
sehlerkeramik@gmail.com
+46 (0)73-507 47 29 - +45 30 24 65 01 - CVR/SE-nummer : 32 58 56 39
"Keramik med naturlig inspiration!"
Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk