Unika keramik og akvarel.


Raku-flåden "Bark af birk".


Sejlbådene har jeg givet navnet "Bark af birk" fordi sejlene er af birkebark, og fordi der findes en bådtype, som kaldes for en bark. - Og ja, jeg ved godt at en bark er et sejlskib med 3 til 5 master - og at mine kun har 1 eller 2. Men det er da fristende, når både indledende inspiration og efterfølgende materiale til dels er birkebark.

 

Så jeg anvender "den kunstneriske frihed" og kalder mine både for "bark af birk" - også selvom mine kunder konsekvent kalder dem for "vikingeskibe". 

 


Priser (inkl. moms) fra DKK 350,- til DKK 900,-


 


Inspirationen til flåden "Bark af birk".


Da jeg i 2004 besøgte Vikingeskibs-museet i Roskilde, blev jeg fascineret af farven på sejlet på en bådkopi, der lå forankret ved museet, for sejlet havde en flot og dyb rødbrun farve.

 

Jeg huskede straks oplevelsen, da jeg i foråret 2011 stod og iagttog et stykke birkebark, for det havde netop den farve på bagsiden.

 

Derfra var der ikke langt til at forestille sig båd- eller skibs-modeller i raku - og med anvendelse af birkebark både direkte som sejl og som udtryk i keramikken.

 

I august 2011 besøgte vi Halmstad under "The Tall Ships Races" og gentog sejlturen fra året før med Halmstads vartegn "Tre hjärtan af Halmstad" - et smukt gammelt sejlskib - og en dejlig sejltur blandt de mange besøgende sejlskibe fra hele verden.

 

Båd-/skibsformene havde jeg nu "på lager" i forglødet tilstand - de ventede egentlig bare på færdiggørelsen.

 

Efter sejlturen tog jeg direkte hjem for at glasere og rakubrænde dem.

 

Det var "The Tall Ships Races" der iværksatte færdiggørelsen, men udtrykket og resultatet viser tilbage til oplevelsen ved Vikingeskibsmuseet i 2004.


Unika keramik og akvarel.

Susanne Enøe Hansen, Odensjövägen 26, SE-341 71 Lidhult
Ikonerne fører til nyhedsbrev, facebook, instagram og min svenske hjemmeside.
Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk